Udover at være mix- og masteringstekniker, så har jeg en baggrund som musiker med 18 års erfaring fra landevejen og en kandidatuddannelse i 2012 fra Rytmisk Konservatorium. Mix og mastering er mit primære arbejdsområde og med over 2000 numres erfaring har jeg mange løsninger parate.
MIX 2000 DKR
Prisen er inkl 4 retterunder, max tracklængde 5 minutter med max 50 spor. Jeg mixer løs og afleverer en stereofil til dig. Dvs. du skal aftale på forhånd hvis du vil have xtra filer f.eks. backtracks, remixstems, singback udgave eller andre livespor. Autotune, manuel pitchkorrektion, redigering og kvantificering er ikke inkluderet som udgangspunkt. Hvis du ønsker disse xtra ting så tag kontakt til mig og fortæl mig om dit projekt og din vision for musikken.
MASTER 500 DKR
Prisen er inkl 2 retterunder, max tracklængde 5 minutter. Jeg afleverer en enkelt stereo fil til dig. Radioversion, DDP-filer, vinyludgaver og andre alternative masterudgaver er som udgangspunkt ikke inkluderet. Jeg laver gerne disse xtra ting så kontakt mig og aftal dette på forhånd.
STEMMASTER 1200-2000 DKR
Prisen varierer afhængigt af hvor mange stems jeg får og prisen er inkl 2 retterunder max tracklængde 5 minutter.
1. Vi starter samarbejdet med en god snak/emailtråd om dine ønsker og drømme for lyden og energien i din musik. Vi finder fælles referencer for hvordan musikken skal mixes og arbejder med lydidealer for din lyd.
2. Du sender dine filer til mig (se min guide længere nede i FAQ’en) og jeg kvitterer når filerne er modtaget. Du kan slappe af og jeg kan arbejde løs. Når dette punkt er nået kan annullering ikke finde sted.
3. Udfra vores snak i starten, mixer jeg et rigtig godt MIX1 som repræsenterer både dine lydønsker, mit håndværk og personlige ideer for din musik. MIX1 filen står jeg 100% inde for og det er det bedste jeg kan lave med udgangspunkt i dine råspor som mixtekniker.
4. Du modtager og lytter til MIX1 og kommer med konstruktive ønsker til hvordan du gerne vil have ændret lyden fordi du skal selvfølgelig være til at skabe den endelige lyd på din musik. Jeg sammenfatter dine ønsker og laver MIX2. Hvis jeg skulle have ramt en forkert lyd, retter vi dette i punktet her.
Processen i punkt 4 gentager vi nogle gange til du er tilfreds med lyden men jeg har sat et max på 4 gange revisioner / retterunder.
5. Når mixet er godkendt starter mastering, hvis vi har aftalt, at jeg også skal lave mastering.
6. Når den endelige master er godkendt er vi færdige og jeg sender en faktura som du skal betale. Jeg venter altid med betalingen til alt er godkendt da jeg arbejder bedst på den måde, og du ved at din musik bliver færdig inden betaling.
Vigtigt: Det er mit mål at få din musik til at lyde bedst muligt og jeg har intet ego eller behov for at blive hørt igennem din musik eller trumfe mine idéer igennem. Det er mit job at vejlede og rådgive dig. Hvis dine ønsker ikke er mulige at opnå med dine råspor, eller mixet er ved at vælte skal jeg nok hjælpe og holde et objektivt overblik.
1. Du laver det allerbedste mix du kan og sender filen til mig uden nogle stereo / output effekter på, eller med de effekter, som du mener er essentielle for præcis din mixlyd. Hvis du er i tvivl så inkluderer forskellige udgaver af samme mix.
2. Du sender dine filer og jeg kvitterer når filerne er modtaget og jeg kan arbejde løs. Når dette punkt er nået kan annullering ikke finde sted.
3. Du må gerne inkludere din egen masterversion for reference og evt. nogle ønsker du har til lyden, lydstyrken eller andet. Dette er ikke et krav og de fleste sender bare den ene fil jeg skal lave mastering af.
4. Jeg leverer masterfiler retur i de formater som du har ønsket fra start af. Hvis du har ønsker eller rettelser til min master kan vi rette dem her. Hvis du har rettelser til dit eget mix er du også velkommen til at sende et opdateret mix.. Der er dog et max på 2 revisioner i alt på hvert track.
4. Når den endelige master er godkendt er vi færdige og jeg sender en faktura som du skal betale. Jeg venter altid med betalingen til alt er godkendt da jeg arbejder bedst på den måde, og du ved at din musik bliver færdig inden betaling.
Vigtigt: Det er mit mål at få din musik til at lyde bedst muligt og jeg har intet ego eller behov for at blive hørt igennem din musik eller trumfe mine idéer igennem. Det er mit job at vejlede og rådgive dig hvis dine ønsker ikke er muligt at opnår med dit eget mix, eller din mastering bliver uhensigtmæssigt rent praktisk for nogle lyttere.
TESTMIX ELLER MASTERING 0 DKR
Hvis du er i tvivl om jeg kan gøre noget godt for dig og din musik er et testmix eller testmastering den bedst måde at finde ud af om jeg kan tilføje din musik noget godt og om samarbejdet er godt. Tag kontakt og hør mere.
Du får en lille smagsprøve tilbage som ikke koster noget som helst.
Hvad kan du miste ved at prøve?
Før du sender dine filer til mix skal du:
• tjekke dit mix grundigt for fejl som f.eks. smaskelyde, muse eller tastaturklik og redigeringsfejl
• sikre dig at alle filer starter samtidigt
• navngive alle dine spor med korte titler (kick, voc1, voc2, el guitar, ac guitar osv) uden sangtitlen i filnavnet
• deaktivere plugins der ikke er livsnødvendige for din lyd og beholde dem som jeg ikke skal genskabe
• deaktivere volume, pan automation men beholde automation for filtre og effekter
• exportere/bounce i 24bit og beholde den samplerate dit projekt allerede benytter
• inkludere dit eget pre- eller råmix samt evt. referencenumre
• zippe alle filer og skrive sangtitel og evt. BPM i zipfilens titel
• uploade via linket herunder eller benytte wetransfer til kas_lar@me.com
• skriv lidt tekst om din musik og dine ønsker for lyden samt den info du synes jeg bør vide.
Før du sender dit mix til mastering skal du:
• tjekke dit mix grundigt for fejl og være sikker på at du er tilfreds med mixet
• deaktivere limiter, dither, normalisering og evt. masterplugins før export
• sikre dig at mixet ikke peaker højere end maximalt -3dBFS
• exportere/bounce i 24bit og beholde den samplerate dit projekt allerede bruger
• uploade via linket herunder eller benytte wetransfer til kas_lar@me.com
Du kan altid ringe eller skrive hvis du er i tvivl om nogle af overstående ting.